Trivsel i hverdagen

Netværk og velvære for internationale medarbejdere

MicrosoftTeams-image (5)-2

Expat in Denmark - Dansk Industri

Dansk Industri faciliterer netværket Expat in Denmark, som en service for DI's medlemmer, der hjælper de internationale medarbejdere med at falde til i Danmark. På Expat in Denmark kan internationale medarbejdere finde information om det at leve og arbejde i Danmark, og finde relevante events i hele Danmark.

Spouse space og expat hos programme (Nordjylland)

International House North Denmark har til formål at hjælpe nordjyske virksomheder med at tiltrække, modtage og fastholde international arbejdskraft og hjælper til at etablere de internationale talenter der flytter til region Nordjylland. 

Spouse Space er et værtsprogram hvor dine internationale medarbejdere eller medfølgende ægtefæller kan få tildelt enten en karrieremæssig eller kulturmæssig vært

Expat Host Programme skaber bro mellem internationale borgere i Nordjylland og lokale danske borgere. Danske mentorer hjælper de internationale med at navigere i det danske jobmarked og giver sparring omkring karriere, kultur mv. 

International Community Aarhus

Erhverv Aarhus arbejder målrettet for at fremme internationaliseringen i området, som gør det nemmere at for erhvervslivet at tiltrække, modtage og fastholde internationale medarbejdere og deres familier for din virksomhed. 

International Community er et netværk for virksomheder med en international profil og for internationale medarbejdere, der er bosat i Østjylland.

Jobskabelse til medrejsende partner i Aarhus

12 jobcentre i Business Region Aarhus arbejder for at fastholde internationale specialister ved at tilknytte deres partnere til det østjyske jobmarked. Jobkonsulenterne matcher medrejsende partner med gode jobmuligheder på tværs af kommunegrænser og gør virksomhederne opmærksom på de ressourcer denne medarbejdergruppe kan bidrage med til virksomheden.

Bloxhub_Ty_Stange_C6A5427-1600px

Bosætningsguider i Trekantområdet

Vi har et hold af bosætningsguider fra alle kommuner i Trekantområdet, som gerne hjælper med spørgsmål om området, f.eks. boligmuligheder, skoler, fritidsliv, kulturliv eller jobsøgning. Bosætningsguiderne har alle et unikt indblik i aktiviteter og tilbud i hver deres område og understøtter også de internationale fællesskaber, som findes i Trekantområdets syv kommuner.

Networking og jobskabelse for medfølgende partner (København)

International House Copenhagen tilbyder en række services og aktiviteter som der hjælper nye internationale borgere til at falde godt til. Huset udbyder netværksarrangementer og arrangementer der vedrører centrale forhold i deres nye liv, som fx boligsøgning, bankforhold, kultur- og fritidsliv, arbejdspladskultur mv. De hjælper ligeledes medfølgende partner med jobsøgning.